onsdag 29 augusti 2012

Inspirerande lästips: En ikke-spejders bekendelser

Ta dig gärna tid att komma igenom danskan nedan, det är det värt! För att läsa artikeln i sin helhet, klicka på länken i nästa stycke. Jakob Høgsbro, som aldrig varit scout, berättar i Allerødnyt om sina upplevelser från Spejdernes Lejr i somras. Han skriver inspirerande och fint om att möta unga och vuxna som engagerar sig för att tillsammans skapa en bra sommarupplevelse.

"Dirigent og komponist Jakob Høgsbro beretter om sin første spejderlejr. Beretningen er skrevet 27. juli. Lad mig sige det med samme: Jeg har aldrig været spejder. Indtil i lørdags. Mine børn og min kone skulle på Spejdernes Lejr, Danmarkshistoriens største, og jeg blev nysgerrig efter at se, hvad det egentlig var for noget. Mine børn er henholdsvis tropsspejder i 1. Lillerød og spirespejder i Palnatoke, og min kone er leder af Palnatokes mejser. I en alder af 43 tog jeg altså på mit livs første spejderlejr.

De fik mig
Og jeg blev solgt. Fuldstændig og aldeles. Jeg blev rørt, glad og optimistisk for fremtiden. Ikke så meget på grund af organiseringen og det vilde i, at 35.000 spejdere indtager et par marker ved Holstebro og bygger lejr med imponerende kreationer af rafter og seglgarn på to dage. Det er flot. Mad over bål og upåklagelige toiletforhold, fornem teltorden og skøre indfald kan også imponere, men det er heller ikke det, der tog mig med storm. Nej, grundlæggende er det jeg ser en masse voksne, som bruger deres ferie og fritid på at lege med andre folks børn. Wauw. Jeg mener, hvorfor skulle de dog det? Der er jo mennesker uddannet til den slags. Her på lejren er folk der normalt arbejder som laborant, ingeniør, bibliotekar, butiksassistent, programmør, musiklærer, præst, pædagog, lærer, bankassistent og meget, meget mere. De giver gavmildt en kæmpestor mængde børn en række fuldstændig fantastiske og udviklende legeoplevelser.



Skinnende øjne
Og hvorfor gør de det så, alle disse frivillige spejderledere? Det har jeg tit spurgt mig selv om derhjemme i Allerød, når min kone tog til endnu et spejder møde. Hvorfor ikke bare blive hjemme, eller dyrke noget som er mere for dem selv, som fodbold, keramik, fitness, computerspil eller fransk? Fordi det simpelthen ikke fås mere livsbekræftende. De glade ansigter, skinnende øjne der bare frydes over alt det gode, de oplever. Den lille hånd der griber din egen. Det er det, det handler om. Penge, magt og ego er fuldstændig ligegyldigt, når det gælder livskvalitet. Det er mængden af skinnende øjne der tæller og bevidstheden om at gøre en forskel.
Tak for en skøn lejr." 

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar